Når universet taler med store bogstaver

Når universet taler med store bogstaver

...og kroppen er mere intelligent end hjernen.

   Dato for blog indlæg: Nov. 2024

Forfatter: Jette Maibrith Laursen

Hvis du kunne se mig nu, ville du kunne se, at jeg sidder med benet oppe og med en støvle på foden, også kaldet en Walker....ar en stor interesse for den spirituelle verden og det spirituelle a
Jeg har en stor interesse for den spirituelle verden og det spirituelle arbejde.
Jeg har igennem en årrække taget uddannelser og kurser, men først og fremmest har jeg gået vejen selv i alt, hvad jeg tilbyder til jer.
Jeg har ikke reklameret så meget og ej heller været så synlig med, hvad jeg tilbyder… og hvorfor har jeg så ikke lige gjort det?

Når Universet taler med store bogstaver

Søndagen startede som så mange andre søndage. Jeg er tidligt oppe, sidder ved pc’er en med en god kop kaffe.
Sten, min mand, kommer op og vi snakker om, hvad vi skal lave på sådan flot efterårs søndag.
Solen tittede frem mellem træernes efterårsfarver og det er næsten vindstille udenfor, der dufter af efterår.

Vi snakkede om, at det var længe siden vi havde været i kirke. Vi har i sommers hørt Præsten i Tibirke, som kom på sin Christiana cykel og prædikede under åben himmel på A.P. Møller grunden.
Vi kunne godt have brug for roen i kirken og høre præstens ord. Vi bestemmer os for at beslutte det lidt senere.

Jeg kan lige nå en løbetur inden - Jaaaa jeg er endelig blevet så godt løbende, at jeg næsten kan løbe 5 km. uden at holde stop, hvilket for mig virkelig, er den ultimative succes.
Det er også lykkedes mig at tabe nogle af de irriterende deller på sidebenene. Det er bare at holde ved og blive ved, siger jeg til mig selv og jeg skal løbe 2 gange om ugen og helst 3, fordi det klarer hjernen og jeg taber mig.

Det går forrygende indtil jeg, på det ujævne terræn, mister opmærksomheden, vrider om på foden og falder lige så lang, jeg er.
Foden skal have lidt hjælp til at blive rettet ud og jeg humper hjemad.

Når kroppen er mere intelligent end hjernen
Hjemme igen. Jeg skal lige sunde mig. Får is på foden og kan se, den hæver voldsomt op og gør ondt.
Jeg beroliger mig selv med, at det jo bare er en fod, der er forvredet. Tager nogle dybe vejrtrækninger og endnu engang beroliger jeg mig selv med, at det bare er en fod, der er forvredet.
Jeg mærker kvalmen komme listende, mit øre siger underlige kliklyde, som om der er undertryk i øret.
Svimmelheden, som jeg kender den tilbage til for 30 år siden, da jeg var stressramt og som væltede mig omkuld dengang, kom for fuld udblæsning tilbage. Jeg kunne pludselig ikke se, hvad der var op og ned.

Jeg må overgive mig og humpe ind på sofaen og lægge mig. Jeg mærker Stens omsorg for mig og giver mig hen i den.
Kliklyden for øret og svimmelheden forsvinder stille og roligt. Jeg lytter til min krop, som fortæller mig, at det ikke bare er en forvredet fod…. Jeg erkender, at jeg skal søge hjælp, så vi tager på hospitalet.

Det korte og det lange er, at der er et brud i foden og jeg må ikke støtte på den i 6 uger.
Jeg kom hjem fra hospitalet med en støvle, også kaldet en Walker på benet og 2 krykker.
Lidt rystet men også glad for at være hjemme opdagede jeg, at jeg havde glemt mine læse-/skærm briller på hospitalet og derudover var vores internet røget.

Her går det for første gang op for mig, at der er noget jeg skal lære.

Kan du forestille dig, hvordan det er at gå fra at være meget aktiv til at være inaktiv og hverken kunne gå, læse eller se tv.

Internettet kom til at virke dagen efter (der var nogen teknikere, der havde byttet om på fiberindgangen til vores hus.) YouSee kom overraskende hurtigt og jeg fik et par andre briller.


I skrivende stund er der heldigvis kun 4 uger. tilbage. De første 2 uger har jeg haft god tid til at reflektere over, hvad det er universet vil fortælle mig og hvordan et ”uskyldigt” fald kan påvirke krop og psyke.

Som jeg indledte med at fortælle, holder jeg meget af det spirituelle arbejde og jeg tilbyder clairvoyance, healing, coaching og Japansk Lifting.
Min intention er at hjælpe mennesker, som har brug for klarhed, nærvær og omsorg.
”Så Jette hvorfor er det så, du laver så mange overspringshandlinger og ikke får bredt ud, hvad det er du kan.” (kunne du spørge)

"Jamen.. der er lige det der praktiske, der skal gøres og jeg har jo også et helt almindeligt arbejde de 4 dage i ugen og..."(vil jeg så nok svare)

Jeg ved jo godt, sådan inderst inde, hvad der tilbageholder mig fra at brede det ud, som jeg kan, og som jeg holder så utrolig meget af.
Det manglende mod og troen på, at jeg er god nok, har holdt mig tilbage fra at være synlig med det, jeg kan.

Jeg har haft god tid til at se indad og mærke efter på, hvad der er på spil i mit indre.
Jeg må spørge mig selv, hvor meget af min tid, hvor meget af mit liv, der skal gå spildt med, at jeg holder mig tilbage for at gøre det, jeg holder så meget af, fordi jeg er usikker og ikke føler mig god nok.

Min overbevisning er, at universet stopper os når vi går en vej, der ikke er god for os og i min fortælling, stoppede de mig i ikke at følge mit hjertets kald.

Universet tror på mig, så hvorfor har jeg selv så svært ved at tro på mig selv. Hvorfor har vi så svært ved at tro, vi er gode nok, som vi er og hvorfor begrænser vi os I det, der giver os glæde?

Med de ord vil jeg slutte for nu.

Jeg vender tilbage og deler med dig, hvordan jeg ”arbejder” med at finde mod og få følelsen af at være god nok sådan helt ind under huden.

Har du oplevet noget lignende, eller giver det dig anledning til refleksioner, vil jeg blive glad, hvis du vil dele det med mig.

Kærligst Jette