...Og giver slip på autopiloten.
Eksperter anslår, at 95% af vores menneskelige adfærd, er drevet af vores ubevidste sind.
Det ubeviste sind gemmer på overbevisninger, som er oplevet og lagret i hjernen i op til 7-årsalderen.
Her mener jeg oplevede og gemte oplevelser, som ikke har været gode og opbyggende.
Det kan være sig småt som stort, men husk et lille barn kan opleve noget småt som værende stort.
I lagringen bliver det til en sandhed, som bliver hentet frem i voksen livet, når en bestemt begivenhed trigger det.
Skræmmende ikk´?
Den lille 7-årige, den lille dig, dit indre barn, vil ubevidst altid beskytte dig i dit voksne liv, og det er ikke altid hensigtsmæssigt.
Dit indre barn kan stoppe dig i at opleve, stå frem og være dig selv 100%, fordi det er bange.
En gammel oplevelse kan være følt farligt, og derfor vil det at bevæge sig udenfor det kendte og ”trygge” føles farligt.
Et eksempel fra mit eget liv:
Jeg kan give dig et eksempel fra mit eget liv. Jeg havde en mor, som havde rigtig mange gode sider og ikke et ondt ord om hende.
Men hun var også meget dominerende, der var ikke meget plads til at tænke anderledes eller være anderledes.
Det har præget mig igennem mit liv ….
Jeg spotter på lang afstand bare noget der ligner dominans hos et andet menneske, det trigger det gamle mønster i mig, der siger, "du skal passe ind Jette".
I virkeligheden ved jeg jo ikke, om det er en dominerende person, jeg står over for, men jeg vælger at være forudindtaget, passer på mig selv og går udenom den person.
Er det hensigtsmæssigt? Nææ…….
Derfor trodser jeg mere og mere mine egne mønstre og stiller spørgsmål ved dem. Jeg udfordrer mig selv i mødet med dominerende mennesker for enten at blive be- eller afkræftet.
Trigger det bare et gammelt mønster, så der er en anledning til at se på mønstret og begynde at gøre op med det? eller er det en person, jeg ikke skal bruge tid på?
Jeg kan kun udfordre mig selv, når mit eget indre barn er beroliget og trygt.
Jeg giver dig her min måde at berolige mit eget indre barn på og derved kunne give slip på gamle uhensigtsmæssige mønstre.
Jeg bruger denne øvelse forebyggende. Det er en simpel visualiseringsøvelse, så forbered dig på, at du skal forestille dig, det jeg skriver til dig her:
Mødet med dit eget indre barn
I dit indre visualiserer du mødet med dit eget indre barn - dig selv som barn.
Hvis du kan have svært ved at få øje på barnet i dig, så find et billede frem af dig selv som barn.
Se nu dig selv som barn foran dig, og mød det lille barn i øjenhøjde, sådan som du ville møde dit eget barn eller barnebarn, der kan have slået sig eller føler sig usikker og bange.
Sig ”Jeg ser dig og er her med dig”
Jeg tager mit eget indre barn op på skødet og omfavner det kærligt.
I den kærlige omfavnelse er der stille, ingen ord, ingen gode råd, kun kærlig stilhed, hjerte taler til hjerte.
Jeg vugger blidt mit eget indre barn, nynner en beroligende vise og fortæller, at jeg forstår og det er helt ok, alt er helt ok og alt er som det skal være.
Når mit eget indre barn føler sig tryg og klar til adskillelse, siger vi farvel og på gensyn.
Jeg giver mig selv et fysisk kram og går ud i livet.
Jeg kan mærke, at der for mig ikke behøves store forklaringer eller store ord. Det der rykker og gør det lille barn i mig tryg, så jeg finder mod til at bryde med gamle mønstre, er egenomsorg,
Det er så virkningsfuldt, fordi det får mig til at føle mig helt ok, som den jeg er.
For at gøre mit fundament stærkere, vælger jeg egenomsorg til i mit voksenliv.
Det kan være samvær med kærlige mennesker, skabe gode oplevelser eller få behandlinger, der løfter mig og giver mig glæde.
For mig har Body-SDS, omsorgsbehandling, Japansk Lifting og Healing været med til at berolige mit nervesystem og givet mig ro og indre tryghed.
Jeg håber, du giver dig selv masser af selvkærlig omsorg.
En stor krammer fra mig til dig – må du altid gå trygt ud i livet.
Telefon
+45 22 43 45 31
jetteslite@gmail.com
Adresse
Tofteager 6
Udsholt
3230 Græsted
2024 © Jette Maibrith Laursen